Kom ikke og sig at du ikke var advaret!

I min lemfældige omgang med fødevarer har jeg igen erfaret at man skal være forsigtig med hvad man putter i munden.

Jeg glemte at læse indholdsfortegnelsen på denne pose saltede peanuts inden jeg fortærrede indholdet.

Jeg er heldigvis ikke allergisk over for nødder, så der er ikke sket noget, men tænk nu hvis jeg var, så kunne det have endt fatalt.

Fra nu af vil jeg sørge for at læse det med småt inden jeg spiser hvad som helst

Brudte løfter

Undskyld, jeg har løjet for dig. Jeg vendte aldrig tilbage selv om jeg sagde jeg ville. Heller ikke selv om du har været herinde hver dag lige siden for at se om jeg havde skrevet noget. Undskyld, jeg har svigtet dig. Jeg ved ikke præcist hvorfor. Er det mon fordi jeg besluttede mig for at droppe bloggen og i stedet koncentrere mig 100% om mine studier? Næppe. Er det fordi jeg ikke har oplevet noget der var værd at fortælle om… Nej, heller ikke, der sker jo altid noget spændende i mit liv. Er det fordi jeg synes det er blevet for upersonligt og hellere vil fortælle det til dig ansigt til ansigt? Måske… Måske har jeg bare glemt formålet og derfor ikke vidst hvad jeg skulle skrive (hvad er formålet egentlig?). Er det fordi jeg er blevet træt af at skulle tænke over hvad jeg vil skrive og heller vil opleve ting end at skrive om dem, og derfor bare lader være? Fordi jeg er blevet for selvcentreret? Kevins tanker, for gode til at dele med hvem som helst… Jeg håber ikke det er derfor! Selv om det i nogle tilfælde kan være ret dumt at dele sine tanker med hvem som helst.

Det er i hvert fald fordi jeg har mistet interessen på et eller andet plan, for hvis det ikke er interessant, hvorfor skulle man så skrive? Jeg håber ikke at du opfatter det som at jeg har mistet interessen for dig, det var ikke ment på den måde.

Hvis det er nogen trøst, så kan jeg sige at min eksamen gik rimeligt godt, jeg fik karakteren 8, som i mellemtiden er blevet opgraderet til 7.

Det kan være jeg vender tilbage senere, men jeg kan ikke love noget.

Eksamen!

Jeg skal til eksamen i dag. Faget er nanoteknologiens videnskabsteori, og eksamensformen er en hjemmeopgave vi har ca. to døgn til at skrive. Opgaven bliver udleveret kl 9, og jeg smutter ned og henter den lige om lidt, så jeg forventer at være travlt optaget fra omkring nu til på fredag kl 12, hvor opgaven skal afleveres. Jeg vil gøre mit bedste for at fokusere og arbejde koncentreret, og også spise og sove ind imellem

Jeg skal af sted nu, ses om et par dage.

-Kevin

For meget fritid?

Jeg sad lige og kikkede lidt på Google Earth og faldt over det her:

I stil med Niels Tvesoks konkurrence III vil jeg spørge: Hvor er det?

Kan i gætte hvad der vokser på marken og er man i øvrigt ved at være lidt lækkersulten?

Edit: Her er lidt ekstra hjælp, så nu burde det være en smal sag at finde stedet…

Ligestilling? Ja tak!

Det er ikke et retfærdigt samfund vi lever i. Det er heller ikke en retfærdig verden vi lever i. Mennesker bliver født med forskellige forudsætninger, og nogle skal kæmpe for at overleve mens andre ikke skal røre en finger. Vi bestemmer ikke selv hvad køn vi har eller hvordan vi ser ud. Men vi bestemmer selv til dels hvordan vi opfatter andre mennesker og behandler dem.

I dag er det kvindernes internationale kampdag (lidt endnu). Har de stadig noget at kæmpe for eller bliver de stadig undertrykt? I Danmark får kvinder i gennemsnit 6% lavere løn end mænd for det samme arbejde udført og har mindre indflydelse i form af ministerposter, forsker- og direktørstillinger. Et eller andet sted er det åbenbart lettere for mænd at få lønforhøjelse, og sådan burde det vel ikke være?

Kvinder (og mænd?) bliver også ofte degraderet til sexobjekter i film, reklamer, TV og andre medier, og det påvirker alle der ser dem, om det så er i større eller mindre grad. Det flytter fokus over på udseendet i stedet for på mennesket som helhed. Det handler ikke om at kvinder ikke må se godt ud, men om at man skal kunne have det godt med sig selv også selvom man ikke lever op til “idealet”.

På et tidspunkt skrev jeg sammen med en pige fra Israel, og det var både sjovt og interessant at høre lidt om hvordan det er at bo der. Men så skulle hun i militæret i to år, og jeg har ikke snakket med hende siden. I Israel har de indset at ligestilling er vejen frem! (måske mest fordi de har brug for ret mange soldater i det hele taget). Jeg er sikker på at der er mange kvinder i Danmark der er glade for at være fritaget for det, men der er også mange mænd der hellere ville være fri. Kvinder kan vel være lige så gode soldater som mænd, ellers ville de vel ikke kunne blive optaget i hæren. Jeg kan ikke rigtig se nogen grund til forskelsbehandling på dette område, så enten burde der være fælles værnepligt for alle, ligesom fx i Israel, eller også skulle vi nøjes med en professionel hær uden værnepligt. At fritage kvinder fra værnepligten er med til at fastholde dem i rollen som det svage køn med en tanke om at de ikke er gode nok til det danske forsvar, og det kan da ikke være meningen?!

Nanoteknologi - hvad skal vi med det?

Da jeg var på skitur for nogle uger siden sad jeg og snakkede med min søster Una og hendes kæreste Roland om aftenen. Det var vældig hyggeligt, og på et tidspunkt kom vi til at snakke om de mange fantastiske muligheder der er med nanoteknologi. Hvis du ikke ved det i forvejen kan jeg fortælle at jeg studerer nanoteknologi på Århus Universitet, så samtalen har nok udviklet sig fra noget i retning af: “Hvad skal du så lave når du er færdig med studiet?” Det er et spørgsmål som rigtig mange studerende sikkert kan nikke genkendende til, i hvert fald os på nano, og det der er lidt mærkeligt ved det er at uddannelsen blev oprettet i 2002, så der er ikke rigtig nogen der er blevet færdiguddannet endnu, og derfor heller ikke nogen der har fået arbejde bagefter.

Una ved rigtig meget om mad og er i øvrigt ret god til at lave det, så hun foreslog at man kunne lave en sensor der kunne måle om mad var blevet for gammelt og muggent eller måske om det bare havde mistet smag eller sprødhed. Jeg tænkte at det kunne man nok godt, og det ville da være smart, for så ville datomærkninger være overflødige, og man ville slippe for dårlig frugt og sådan. Der ville garanteret også være flere muligheder som man ikke havde forudset fra starten. Jeg har dog ikke arbejdet videre med sagen, for da jeg kom hjem så jeg denne nyhed. Den handler om nogle forskere der har udviklet en scanningsteknik som kan afsløre bakterier og pesticider på overfladen af fødevarer. Der benyttes overfladeforstærket Raman spektroskopi, som bruges til at undersøge det molekylære sammensætning af alt muligt, og ved hjælp af dette apparat kan man finde ud af om man har lyst til at spise maden nede fra supermarkedet.

Jeg synes selv det var ret sjovt at se nyheden få dage efter at jeg var kommet hjem, og kommer til at tænke over hvor hurtigt teknologi udvikler sig for tiden, og hvor stor konkurrence der er mellem de forskellige forskergrupper rundt omkring i verden. Moderne forskning handler ikke kun om hvem der får en genial idé først, for det sker overraskende tit at flere personer får den samme idé uafhængigt af hinanden, det handler lige så meget om hvem der vinder kapløbet om at få udviklet produktet før de andre.

Jeg satser bare på at der ikke er nogen der finder en endelig kur mod kræft inden jeg gør, men ellers finder jeg nok også på noget…

Things to do while caught up in a blizzard

As I am writing this, it is very windy outside with a lot of snow falling, and the roads havn’t been cleared well enough for me to go to uni today, so I am staying home. Here is a list of things you can do when you can’t go to uni/school/work/whatever because of the snow:

• Write on your blog (obviously)
• Comment on my blog, you know you want to
• Go skiing (if only I had some skis)
• Go sledding
• Try to do a summersault and land in a snowdrift
• Build a snowman (Calvin and Hobbes rules!)
• Have a snowball fight
• Build the world’s largest snowball (and place it at your neighbour’s front door)
• Try to take over the world! (No, I’m not telling you how to do it!)
• Feed the birds
• Stay inside and listen to your favourite music/read favourite book/play favourite game
• Play computer games made by Blizzard

Do you have any suggestions?

I’m off to Norway!

Don’t worry, I will be back on monday…

I’m going on a ski trip to Norway this weekend, and it’s going to be great! I’ll be going there with my dad, David, Una and Roland. We will be driving to Norefjell, a ski resort not very far from Oslo. It’s not the biggest place around, but it should be enough for one weekend, and the snow should be fine, a report said they had an extra 5 cm layer today. I have been skiing a couple of times before, and I have really enjoyed it every time. This time shouldn’t be an exception, unless I crash into a tree or something like that. David, on the other hand, got a helmet for christmas, so I actually expect him to crash into something!

I think I will bring my video camera, and maybe I will put out some of my recordings when I get back. It depends if I can figure out how to do it though and also of how lazy I am.

Bye bye, have a nice weekend!

BlogTjek 07

Jeg så lige på Maltesen at der er nogen der har lavet en undersøgelse om hvem der læser blogs i Danmark, og jeg tænkte at jeg ville deltage, da jeg synes det kunne være sjovt at se hvem der læser min blog, og måske også hvorfor.

Det tager ikke særligt lang tid at deltage, så hvis du læser dette skal du skynde dig at klikke på BlogTjek 07 som er at finde øverst på denne side, og følge de meget simple anvisninger.

Hvis du selv har en blog kan du endda tilføje dit eget link på din blog og dermed også finde ud af hvem der læser det du blogger!

Awesome Switchfoot concert! …and more…

When I started this blog I wasn’t sure if I should write in danish or english, and I figured it can’t be decided before I have tried both, so here goes!

This post is about the great weekend I had a few days ago. As writen before I went to the Switchfoot concert in Silkeborg together with Steph, and she brought along Josefine, Krystle, Jenny and some others that I don’t know. We found a good spot close to the stage, as you can see on this picture:

The concert was awesome with great music, lots of jumping and a very LIVE band on (and off) the stage. They were very much aware of the audience and played extra songs on request of someone who shouted loud enough. The lead singer did some cool stunts like jumping off the big drum, and at one point he even stepped out balancing on the railing in front of the stage, with the crowd going wild! I really enjoyed the show, even though people were pushing and jumping on my toes and stuff like that, but I guess it’s all part of the experience, and it gave me a good excuse to push back This was one of the best concerts I have been to lately, and I must say that it is much better to hear Switchfoot live than from your stereo at home (not that it’s bad at home).

You can find more nice pictures from the concert here.

After the show, me and Steph went to the station to get a train back to Århus. The train was already waiting there when we arrived, so we quickly bought some tickets and jumped in. We soon found out that the train was not going to Århus, but instead going the opposite direction, and because it was kinda late, there were no other trains going to Århus except from Silkeborg. So we had to get off at the next stop, get a taxi back to Silkeborg and get in the next train to Århus. And because there aren’t really any busses driving around town at 1:30 at night, we had to walk home from Viby J station, about 5 km. I had no problems falling asleep when we finally got home!

The next day we went to Århus Cafékirke, and as Tvesok already wrote, the café was full and we had to bring in some extra chairs to make room for everyone. I always enjoy being in the café, and it only gets better the more people we are. Being a lead singer also becomes much more enjoyable when you can really hear the others singing along, not only your own voice and the band amplified through the speakers It makes it easier to turn your attention to God, forget any worries, and just praise him like he truly deserves!

After the service, those of us who didn’t leave started preparing the food for the homeless people that would soon join us, and the rest of the evening passed by with eating, talking or just being there and listen. We also played a rather loud and aggressive card game called “fjols”. I very much enjoyed being there, and I think our five visitors did as well, and I hope they will come back on next saturday and bring some of their friends!