Nanoteknologi – hvad skal vi med det?

Da jeg var på skitur for nogle uger siden sad jeg og snakkede med min søster Una og hendes kæreste Roland om aftenen. Det var vældig hyggeligt, og på et tidspunkt kom vi til at snakke om de mange fantastiske muligheder der er med nanoteknologi. Hvis du ikke ved det i forvejen kan jeg fortælle at jeg studerer nanoteknologi på Århus Universitet, så samtalen har nok udviklet sig fra noget i retning af: “Hvad skal du så lave når du er færdig med studiet?” Det er et spørgsmål som rigtig mange studerende sikkert kan nikke genkendende til, i hvert fald os på nano, og det der er lidt mærkeligt ved det er at uddannelsen blev oprettet i 2002, så der er ikke rigtig nogen der er blevet færdiguddannet endnu, og derfor heller ikke nogen der har fået arbejde bagefter.

Una ved rigtig meget om mad og er i øvrigt ret god til at lave det, så hun foreslog at man kunne lave en sensor der kunne måle om mad var blevet for gammelt og muggent eller måske om det bare havde mistet smag eller sprødhed. Jeg tænkte at det kunne man nok godt, og det ville da være smart, for så ville datomærkninger være overflødige, og man ville slippe for dårlig frugt og sådan. Der ville garanteret også være flere muligheder som man ikke havde forudset fra starten. Jeg har dog ikke arbejdet videre med sagen, for da jeg kom hjem så jeg denne nyhed. Den handler om nogle forskere der har udviklet en scanningsteknik som kan afsløre bakterier og pesticider på overfladen af fødevarer. Der benyttes overfladeforstærket Raman spektroskopi, som bruges til at undersøge det molekylære sammensætning af alt muligt, og ved hjælp af dette apparat kan man finde ud af om man har lyst til at spise maden nede fra supermarkedet.

Jeg synes selv det var ret sjovt at se nyheden få dage efter at jeg var kommet hjem, og kommer til at tænke over hvor hurtigt teknologi udvikler sig for tiden, og hvor stor konkurrence der er mellem de forskellige forskergrupper rundt omkring i verden. Moderne forskning handler ikke kun om hvem der får en genial idé først, for det sker overraskende tit at flere personer får den samme idé uafhængigt af hinanden, det handler lige så meget om hvem der vinder kapløbet om at få udviklet produktet før de andre.

Jeg satser bare på at der ikke er nogen der finder en endelig kur mod kræft inden jeg gør, men ellers finder jeg nok også på noget…